Spring til indhold

Boligprisernes kløft mellem by og land har varet i mere end 50 år

Ansvarsfraskrivelse: laandanmark.dk er en uafhængig informations- og sammenligningstjeneste og yder ikke selv lån. Vi anvender affiliate-links og kan modtage provision, når du går videre til en af vores partnere — det påvirker ikke din pris. Lån forudsætter, at du er fyldt 18 år, og vores partnere kreditvurderer altid ansøgere (bl.a. via RKI). Dele af indholdet er udarbejdet med AI-værktøjer og kan indeholde fejl. Læs altid de fulde vilkår hos den enkelte udbyder, før du optager lån.

Boligmarkedets todeling mellem storby og land er ikke et nyt fænomen, men et mønster, der har eksisteret i mere end 50 år. Det viser en analyse fra Mybanker baseret på tal fra Boligøkonomisk Videncenter, som cheføkonom Jens Hjarsbech står bag.

Ifølge analysen har lejlighedspriserne siden 1973 i gennemsnit steget med godt 2 procent om året, når der korrigeres for inflationen. Men det dækker over store regionale forskelle, som har stor betydning for, hvad man som boligkøber kan forvente af sit køb.

København trækker langt fra resten af landet

I København og Frederiksberg kommuner har den årlige realvækst i lejlighedspriser siden 1973 ligget på 2,7 procent. I kommuner uden for byområderne og hovedstadens opland har den til sammenligning kun været 0,2 procent om året – altså stort set ingen reel værdistigning over et halvt århundrede, skriver Mybanker.

Ser man i stedet på perioden fra 1995 og frem, bliver forskellen endnu tydeligere. Her har realvæksten i København og Frederiksberg været på hele 6 procent om året, mens den i kommuner uden for byerne kun har været 1,6 procent, fremgår det af analysen.

Særligt bekymrende ser det ud for mange landkommuner, hvis man måler fra prisernes top i 2006 – lige før finanskrisen. Her har den gennemsnitlige årlige realvækst i kommuner uden for byområderne ligget på minus 1,2 procent. Det betyder, at boligpriserne i mange af disse områder reelt stadig ikke har indhentet det fald, der kom med finanskrisen, når man tager højde for inflation.

Samme mønster gælder for huse

Billedet er stort set det samme, når man kigger på huse i stedet for lejligheder. I København og Frederiksberg har husprisernes realvækst været på 3 procent om året siden 1973 og 2,7 procent siden 2006.

I kommuner med op til 5.000 indbyggere har realvæksten til gengæld kun været 0,4 procent om året siden 1973 – og minus 1,5 procent om året, hvis man måler fra 2006, viser tallene fra Boligøkonomisk Videncenter.

Hvad betyder det for dig som boligkøber?

Ifølge Mybanker er det vigtigt at have forskellen for øje, hvis man overvejer at købe hus eller lejlighed i et landdistrikt eller en mindre by. Man skal ikke regne med at kunne tjene på boligen som en investering, og friværdien vil i mange tilfælde ikke vokse af sig selv – den kommer i stedet primært fra det, man selv afdrager på lånet.

Til gengæld er der en klar fordel ved at bo billigere. Ifølge analysen kan en kvadratmeter lejlighed i København koste knap 75.000 kroner, og en kvadratmeter hus omkring 55.000 kroner. I landdistrikterne får man langt mere bolig for pengene – men til gengæld skal man også forvente en langt mindre gevinst, hvis man en dag sælger igen.

Forklaringen på forskellen handler grundlæggende om udbud og efterspørgsel. En stigende andel af befolkningen bosætter sig i og omkring de store byer, mens en faldende andel bor i landkommunerne, hvilket over tid trækker priserne i hver sin retning.

Læs også: Boligmarkedet i København viser tegn på afmatning trods advarsel fra Nationalbanken