Hvad sker der, hvis man ikke betaler sit kviklån?

Konsekvenserne begynder med rykkere og gebyrer

Hvis du ikke betaler dit kviklån til tiden, sker der sjældent noget dramatisk med det samme. Långiveren vil typisk først sende en rykkerskrivelse, når betalingsfristen er overskredet. Her lægges der ofte et rykkergebyr oveni det beløb, du allerede skylder. Bliver lånet fortsat ikke betalt, kan der komme flere rykkere, og i nogle tilfælde begynder der også at løbe morarenter af det skyldige beløb, indtil du betaler eller indgår en aftale med långiveren.

Det er vigtigt at reagere hurtigt, hvis du ved, at du ikke kan betale. Jo længere tid der går, jo større bliver gælden typisk, fordi gebyrer og renter lægger sig oveni det oprindelige lånebeløb.

Sagen sendes til inkasso

Betaler du stadig ikke efter rykkerne, vil långiveren som regel sende sagen videre til et inkassofirma. Her lægges der igen inkassogebyrer oveni gælden, og det samlede beløb, du skylder, kan derfor vokse betydeligt i forhold til det oprindelige lån. Inkassofirmaet vil typisk kontakte dig for at forsøge at lave en betalingsaftale eller opkræve hele beløbet på én gang.

Det er stadig muligt at indgå en afdragsordning på dette tidspunkt, og det anbefales ofte at tage kontakt til inkassofirmaet, hvis du ikke kan betale det fulde beløb med det samme. En dialog kan i mange tilfælde forhindre, at sagen eskalerer yderligere.

Fogedretten og retslige skridt

Hjælper hverken rykkere eller inkasso, kan kreditor vælge at gå rettens vej. Det sker typisk ved, at sagen sendes til fogedretten, hvor du kan blive indkaldt til et møde. Her skal du oplyse om din økonomiske situation, herunder indtægt, formue og eventuelle andre aktiver.

Konsekvenserne af en sag i fogedretten kan blandt andet være:

• Udlæg i dine ejendele eller løn, hvis du har noget af værdi, der kan gøres udlæg i.
• Registrering hos kreditoplysningsbureauer, hvilket kan gøre det sværere at optage lån, leje bolig eller få mobilabonnement fremover.
• Yderligere gebyrer forbundet med retssagen, som lægges oveni din gæld.
• Risiko for at blive erklæret insolvent, hvis du reelt ikke har midler til at betale.

En registrering som dårlig betaler (fx i RKI) kan have konsekvenser i flere år og påvirke din mulighed for at optage nye lån markant, da langt de fleste långivere kreditvurderer ansøgere og tjekker denne type registre.

Hvad kan du gøre, hvis du ikke kan betale?

Hvis du er kommet bagud med dit kviklån, er det bedste, du kan gøre, at tage kontakt til långiveren eller inkassofirmaet så tidligt som muligt. Mange er villige til at lave en realistisk afdragsordning, hvis du selv henvender dig, frem for at ignorere problemet.

Det kan også være en god idé at få et overblik over din samlede gæld og økonomi, eventuelt med hjælp fra en gratis gældsrådgivning. I nogle tilfælde kan det give mening at samle flere lån i ét, men det kræver, at du kan blive godkendt til et nyt lån, og at rente og ÅOP herpå fastsættes individuelt efter en ny kreditvurdering. Husk, at der i Danmark er et lovbestemt ÅOP-loft på 35% samt et omkostningsloft på 100% af hovedstolen for forbrugslån, hvilket sætter en grænse for, hvor dyrt et lån samlet set må blive.

Undgå at optage nye kviklån for at betale af på gamle – det kan hurtigt forværre din økonomiske situation yderligere. Vil du se aktuelle udbydere og vilkår, kan du bruge sammenligningen her på siden til at få et overblik, inden du eventuelt søger om et nyt lån.