Spring til indhold

Olieprisen er faldet markant – men bilister mærker det ikke ved pumpen endnu

Ansvarsfraskrivelse: laandanmark.dk er en uafhængig informations- og sammenligningstjeneste og yder ikke selv lån. Vi anvender affiliate-links og kan modtage provision, når du går videre til en af vores partnere — det påvirker ikke din pris. Lån forudsætter, at du er fyldt 18 år, og vores partnere kreditvurderer altid ansøgere (bl.a. via RKI). Dele af indholdet er udarbejdet med AI-værktøjer og kan indeholde fejl. Læs altid de fulde vilkår hos den enkelte udbyder, før du optager lån.

Selvom prisen på råolie på verdensmarkedet nu er faldet tilbage til niveauet fra februar – altså før krigen mellem Israel og Iran brød ud – er det langt fra slået igennem i din pengepung, når du fylder bilen op. Det skriver DR.

Ifølge DR ligger benzin- og dieselpriserne i Danmark stadig cirka 15 og 13 procent højere end niveauet før krigen. Selv efter de seneste ugers prisfald ved standeren koster literen omkring to kroner mere end i vinter.

Raffinaderier er stadig ramt

Forklaringen findes ikke i selve råolieprisen, men i det, det koster at omdanne olien til benzin og diesel på et raffinaderi. Det forklarer Arne Lohmann Rasmussen, der er chefanalytiker i rådgivervirksomheden Global Risk Management, til DR.

“Det giver en merpris, og den er ganske høj nu. Før krigen tjente et raffinaderi typisk mellem 20 og 25 dollar på en tønde diesel. Nu er det omtrent 50 dollar,” siger han.

Årsagen skal blandt andet findes i, at flere raffinaderier blev angrebet og lukket ned under krigen, og at lagrene af færdigraffinerede produkter generelt er mindre end lagrene af råolie. Dertil kommer, at en styrket dollar – som olieprodukter handles i – gør varerne dyrere målt i danske kroner, påpeger analytikeren over for DR.

Bekymring for svag konkurrence

Hos bilejerorganisationen FDM oplever man, at medlemmerne følger brændstofpriserne tæt, efter at krigen sendte priserne kraftigt op. Forbrugerøkonom Ilyas Dogru peger over for DR på, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sidste år advarede om svag konkurrence blandt benzin- og dieselselskaberne herhjemme.

“Vi kan se, at deres bruttoavance er steget meget siden corona. Selvfølgelig skal de tjene penge, og det er de også gode til, men jeg er ikke 100 procent tryg ved, at forbrugerne får den bedst mulige pris,” siger Ilyas Dogru til DR.

“Den bekymring er ikke blevet mindre de seneste måneder, for netop de store udsving i prisen kunne give incitament til at konkurrere mere og kapre kunder fra konkurrenter,” tilføjer han.

Branchen peger på flere forklaringer

Brancheorganisationen Drivkraft Danmark er ikke enig i, at det handler om manglende konkurrence. Direktør Jacob Stahl Otte siger til DR, at det stadig koster omkring 20 procent mere at indkøbe benzin fra raffinaderierne end før krigen – blandt andet fordi Hormuz-strædet ikke er fuldt genåbnet for skibstrafik, fordi raffinaderikapaciteten mangler, og fordi tømte brændstoflagre nu skal genopfyldes.

“Ens priser på tankstationerne er ikke nødvendigvis udtryk for lav konkurrence. Det kan også være tegn på, at konkurrencen er så hård, at avancen er i bund,” siger Jacob Stahl Otte til DR.

Han vurderer desuden, at priskonkurrencen i højere grad er flyttet fra standerpriserne til benzinkort og loyalitetsprogrammer, hvor faste kunder kan opnå rabat, selv om skiltet ved pumpen viser samme pris flere steder.

For den enkelte bilist betyder det, at man indtil videre må belave sig på, at brændstofregningen stadig ligger et godt stykke over vinterens niveau – uanset at olieprisen på verdensmarkedet allerede er faldet tilbage.